SKILTEX' miljøtiltagSådan arbejder vi med miljø og klimaSom virksomhed i vækst er vi bevidste om det ansvar, der følger med. Derfor ønsker vi at få større indsigt i miljø- og klimabelastningen fra vores aktiviteter og værdikæde, så vi bliver klogere på, hvor vi har mulighed for at sætte ind, samtidig med at vi imødekommer vores kunders ønske om attraktive priser. Allerede i dag arbejder vi med konkrete tiltag med særligt fokus på to områder: materialer og transport. Her fokuserer vi blandt andet på at reducere spild, udnytte ressourcerne bedre og begrænse antallet af unødvendige forsendelser. MATERIALER Genanvendelse og produktvalgEt af SKILTEX’ fokusområder er materialer og produkter. Vi benytter blandt andet emballagefyld af genanvendte materialer og arbejder løbende med vores produktvalg og sortiment. Det omfatter blandt andet produkter fremstillet af fornybare materialer, PVC-frie alternativer, LED-produkter og løsninger til affaldssortering. Læs mere om vores materialer → LOGISTIK Mere samlet transportSKILTEX’ andet fokusområde er logistik. Her arbejder vi blandt andet på at samle varer i færre forsendelser og begrænse unødvendig transport. Det gør vi gennem vores egen logistik og i samarbejde med vores leverandører og transportpartnere. Læs mere om vores logistik → Samarbejde SKILTEX støtter klimaprojekterGennem ordningen, Websites, der støtter klimaprojekter, bidrager vi til Gold Standard-verificerede klimaprojekter uden for vores egen værdikæde. Ifølge IngenCO2.dk svarer projekternes CO2-reducerende effekt i gennemsnit til 200 % af den estimerede udledning fra SKILTEX.dk. Støtten reducerer ikke udledningen fra selve hjemmesiden. Læs mere om projekterne her → Miljøbidrag Hvad er miljøbidrag?Hos SKILTEX tillægger vi hver ordre 20 kr. i miljøbidrag. Bidraget er fastsat på baggrund af miljørelaterede omkostninger, herunder lovpligtige omkostninger, der er forbundet med blandt andet emballage, drift og levering af varer. Læs mere om miljøbidrag → Data og indsigt Vores arbejde med miljødataI takt med SKILTEX’ vækst ønsker vi at få større indsigt i udledningen fra vores aktiviteter og værdikæde. Derfor arbejder vi på at forbedre vores datagrundlag og indsamle mere viden, så vi bedre kan identificere, hvor vores væsentligste udledninger kommer fra, og hvor vi har mulighed for at sætte ind. Læs mere om vores arbejde med miljødata → |
